Etape København – 1. Etape, Kastellet

Information Løbsdato:17/06/2019 Startsted og tid : By og landsdel:København, Hovedstaden Distancer: 8 km

Pris:175 kr. for enkelte etaper
595 kr. Early early Bird
695 kr. Early Bird
745 kr. for fuld etape
500 kr. for studerende (fremvis gyldigt studenterid ved afhentning af startnummer)
1785/2095 kr. holdpris (3 pers.)
(gebyr på 50 kr. ved eftertilmelding)
Underlag: Andet, Asfalt, Grus Specialløb: Etapeløb (cykling, løb), Serieløb (løb) Rute bemærkninger: Tilmelding på dagen:
Rutebeskrivelse

På dagens 8 km tilbagelægger du og resten af feltet flere af Københavns populære seværdigheder. Når startskuddet lyder løber du fra Kvæsthusbroen til Sankt Annæ Plads, hvorefter du tilbagelægger den første km langs Larsens Plads forbi Amaliehaven, med Amalienborg på venstre side og havnen med Operahuset på højre side.

Efter små 2 km skal du have kameraet frem, hvis du skal sikre dig et billede af Danmarks måske mest kendte turistattraktion; Den Lille Havfrue. Herefter går turen langs Langeliniekaj, hvor du efter godt 3 km vender og løber mod Kastellet, som du rammer efter godt 4 km.

Når du løber ind på Kastellet, vil du møde en kort, men hård, stigning på vej mod Kastellets voldkrone. Stigningen er en sand Etape København-klassiker, der udfordrer selv den mest erfarne løber. Når opstigningen er overstået, kan du se Kastellet fra alle sider, idet ruten følger volden hele vejen rundt. Strækningen på Voldkronen er to-tre kilometer lang, og er overstået når du løber ud af Kastellets sydlige port.

Når du løber ud af Kastellet, passerer du bl.a. St. Alban’s Church (den eneste anglikanske kirke i DK) og Gefionspringvandet, der viser gudinden Gefion, som – ifølge myten – med sine okser pløjer Sjælland ud af Sverige. Herefter løber du igen ud på inderhavnspromenaden, hvor du efter godt 7 km passerer Mærsks hovedsæde på Esplanaden og løber ind på etapens sidste kilometer. Her kan du sætte slutspurten ind eller nyde udsigten til kongehusets hovedresidens og resten af områdets seværdigheder. Etapens sidste 100 opløbsmeter er placeret på Ofelia Plads. Her bliver du mødt af hujende tilskuere og ’medløbere’, når du løber henover målstregen, som er placeret for enden af Kvæsthusbroen.

Om Etape København – 1. Etape, Kastellet

Etape København er et motionsløb over fem hverdagsaftener, der viser dig unikke sider af den danske hovedstad, og udfordrer dig som løber uanset dit niveau. Hver etape afvikles på hver sin rute, med fem forskellige distancer, i forskelligt terræn – og alt sammen med København som kulisse. De fem etaper udgør tilsammen et maraton (42,195 kilometer).

Bad og omklædning:
DAF OPMÅLT DISTANCE:Nej
TIDSMÅLING:Chip
Yderligere info

Der er væskedepoter med vand i start/målområdet, hvor der også udleveres frisk frugt.