Extreme Gravel

Løbsdato: 19/09/2020
By og landsdel: Kerteminde, Fyn og øerne
Hans Schacksvej 182, Kerteminde, Danmark
Pris: 1000
Underlag: Andet, Asfalt, Grus, Græs, Sand, Skovsti
Specialløb: Adventure (løb, ocr), Cross (cykling), Fællesstart (cykling), MTB (cykling)
DAF OPMÅLT DISTANCE: Nej
TIDSMÅLING: Nej
Rutebeskrivelse

Vi følger de over 1000 år gamle historisk fynske ruter, som stammer helt tilbage fra vikingetiden. Efter vikingerne var det den berygtede sørøverkonge Marsk Stig som beherskede territoriet indtil nutiden, hvor det fantastiske landskab stadig tiltrækker kunstnere og frilufts entusiaster fra hele verden.
De kystnære områder består af et væld af småstier og trampestier langs med kysten i kombination med lange strækninger med grusveje igennem kuperede skove.
Vores rejse ud i den vilde Fynske natur er en fejring af Fyns udnævnelse til; Bedste OUTDOOR Destination 2019 af Scandinavian Outdoor Award i Berlin, Tyskland.

Om Extreme Gravel

Vi inviterer dig på dit livs eventyr til fjerntliggende strande, isolerede holme og øde skove.
Deltag på Gravel eller MTB og vælg selv din rute imellem de forskellige checkpoints.
Hvert pedaltramp du tager er en unik udforskning af nogle af de mest fantastiske og udfordrende kystlandskaber i Danmark samt nogle af de stejleste stigninger igennem de bakkede og skovbeklædte istidslandskaber som strækker sig på tværs af Fyn.

Yderligere info

Gratis overnatning i telt eller på sovesal samt mulighed for tilkøb af Pasta Party og morgenmad før start.

Undervejs vil der være bemandede AID-Stations og 1 sovestation, hvor du kan fylde depoterne op og tage et hvil inden du fortsætter langs med ruten.
På den måde som vi har placeret poster og checkpoints har vi gjort alt for, at undgå asfalt og give dig en så stor en naturoplevelse som muligt – hvilken rute du præcis vælger er helt op til dig selv!
Du vælger selv din rute imellem de forskellige kontrolposter – lige som et hvilket som helst andet orienteringsløb.