Hærløbet 2019

Løbsdato: 16/05/2019
By og landsdel: Frederiksberg, Hovedstaden
Roskildevej 28, 2000 Frederiksberg, Danmark
Distancer: 5 km., 10 km.

Pris: 200 kr.
Underlag: Grus, Skovsti
Specialløb:
DAF OPMÅLT DISTANCE: Nej
TIDSMÅLING: Chip
Links til mere information
Rutebeskrivelse

Ruten løbes i smukke og kuperede Sødermarken overfor Frederiksberg Slot i hjertet af København.

Om Hærløbet 2019

Hærløbet er et non-profit motionsløb, der arrangeres af frivillige kadetter på Hærens Officerskole. Alt overskud doneres til velgørende veteraninitiativer.

Frederiksberg Slot og Søndermarken vil endnu engang sætte rammerne for vores populære motionsløb. Du får mulighed for at teste løbeformen på en både flot og kuperet rute i Søndermarken - det eneste du skal gøre er blot at snøre løbeskoene i den gode sags tjeneste!

Yderligere info

Priser (både 5 og 10 km):

 

  • Voksen – standard: kr. 200,00.
  • Studerende, unge under 15 år, pensionister: kr. 150,00 (Legimitation skal fremvises ved udlevering af startnummer!)

  

Program:

Før løbet:

 

  • 16:00 Afhentning af startnummer og t-shirts. Kom i god tid! Der er mange, der skal have udleveret startnummer og t-shirt. Udleveringen lukker kl. 17:45.
    • Det vil fortsat være muligt at tilmelde sig løbet og købe et startnummer på selve løbsdagen, hvis du ikke nåede det inden. Der vil være en prisstigning på kr. 50,00 ved køb på selve løbsdagen. Salget lukker kl. 17:45.
  • 17:45 Snørebåndene er bundet, og startnummeret sidder på løbetrøjen – alle er klar!
  • 17:45 Åbningstale ved Chefen for Hærens Officersskole, oberst Nicolas T. Veicherts.
  • 18:00 Burden Run skydes i gang!
    • Burden Run er et OCR/CrossFit inspireret løb, der har til fomål at synliggøre den belastning, som danske veteraner har oplevet på deres udsendelser. Burden Run gennemføres af 10 udvalgte hold (herunder hold fra alle tre værn: Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet) og stiller høje krav til den enkelte deltagers form samt holdets samarbejdsevne.
  • 18:10 Det Danske Faldskærmslandshold gør deres entré fra luften over Søndermarken med et opvisningsspring.
  • 18:20 10 km skydes i gang!
  • 18:30 5 km skydes i gang!

  

Ruten:

  • Ruten løbes i Søndermarken og fremgår på Hærløbets hjemmeside. Ruten er på 5 km og kan løbes enten én eller to gange.
  • Der vil være hjælpere langs ruten, som vil guide dig gennem ruten. Derudover bliver ruten afmærket med skilte.
  • Der vil være en vandpost midt på ruten, dvs. efter hhv. 2,5 og 7,5 km

  

Målområde:

 

  • Den hyggelige Slotsgård på Frederiksberg Slot danner rammen for målområdet. Når du kommer i mål udleveres der vand, frugt og snacks fra vores sponsorer.
  • 18:45 Kadetkælderen åbner. Det vil her være muligt at købe fadøl og sodavand. Der vil desuden være mulighed for at købe aftensmad.
  • 19:45 Præmieoverrækkelse.
  • 20:00 Lodtrækningspræmier: Alle med startnummer er med i konkurrencen om lækre præmier fra diverse sponsorer!
  • 21:30 Tak for i år!

Værd at vide:

  • Til de småDer vil være opsat hoppeborg til de mindste, så alle får mulighed for at hygge sig i Slotsgården før og efter løbet.
  • Opbevaring: Genstande som ønskes opbevaret i garderobe under løbet skal indleveres i en taske til vores frivillige i Slotsgården.
  • Omklædning/toiletforhold: Der vil være toiletter tilgængelige på begge sider af Slotsgården på Frederiksberg Slot. Det er ikke muligt at tage bad efter løbet. Hvis du ikke har klædt om hjemmefra henvises til de førnævnte toiletter.