Martinsen Midtjysk Mini Major – løbsserie med SYV halvmaraton!
Løbsdato: 19/04/2026
Pris: 800 kr.
distancer: 21.1 km
Adresse:
Underlag: Asfalt, Grus
Specialløb: Cannonball (løb), Motionsløb, Etapeløb (cykling, løb)
DAF OPMÅLT DISTANCE: nej
Chip: Manuel tidstagning
Rutebeskrivelse
Syv forskellige ruter – asfalt, grus, bakker, fladt – lidt for enhver smag.
Om Martinsen Midtjysk Mini Major – løbsserie med SYV halvmaraton!
MARTINSEN MIDTJYSK MINI MAJOR VENDER TILBAGE – 2026-UDGAVEN ER KLAR MED SYV LØB – og 6 ud af 7 løb er nok!!!
Fem af arrangørerne fra den succefulde løbserie i 2025 – BMI Løb & Motion (Beder-Malling), Tranbjerg Løber, Brabrand Sø Halvmarathon, Odder Atletik & Motion, Bland-Selv-Slik-Løbet samt TO NYE arrangører, Grenaa Halvmarathon og Pepsi & Kage Løbet (Hadsten) – gentager projektet i 2026. I løbet af året vil vi afvikle syv halvmaratonløb under den fælles overskrift MARTINSEN MIDTJYSK MINI MAJOR – navnet dækker over, at vi igen med stolthed kan præsentere Martinsen Rådgivning & Revision som løbets sponsor. Læs mere om løbssponsoren her: https://martinsen.dk/
Som medaljesponsor byder vi igen velkommen til AROS BOARD, som kommer til at pryde medaljebåndet. Læs mere om medaljesponsoren her: https://arosboard.com/
Ved at gennemføre mindst seks ud af de syv løb i serien får du en helt unik og enestående Major-medalje, der til en vis grad kommer til at ligne den ”rigtige” maraton-majormedalje i udseende (og størrelse). 2026-medaljen kommer til at minde om 2025-udgaven, dog med en markant ændring i tilføjelsen af endnu en "boble" - så den er stadig meget flot (og stor!).
Her er datoerne for 2026, som du skal sætte i kalenderen, hvis du vil være med til tredje ombæring af Martinsen Midtjysk Mini Major:
19. april – TL Cannonball (Tranbjerg): https://www.sportstiming.dk/event/17033
6. juni – BMI Cannonball #7 (Beder-Malling): https://www.sportstiming.dk/event/16914
27. juni – Brabrand Sø Halvmarathon: https://www.sportstiming.dk/event/17041
23. august – Byfestløbet Hadsten
12. september – Grenaa Halvmarathon
3. oktober – Bland-Selv-Slik-Løbet (Give): https://www.sportstiming.dk/event/17098
12. december – X-Mas Løbet (Odder): https://www.sportstiming.dk/event/17010 - bemærk, at medalje for selve X-Mas Løbet ikke indgår i prisen – løbsmedalje for de øvrige løb er inkluderet)
Til afslutningsløbet i Odder er spisning og en fadøl inkluderet i prisen – til dette løb finder overrækkelsen af MMMM-medaljerne sted. Alle deltagere, der har gennemført mindst seks af de syv løb, modtager en megamedalje.
De øvrige enkelte arrangører er selv ansvarlige for deres eget løb og dertil hørende forplejning.
De fleste af løbene har en maks. gennemførelsestid på 3 timer – se dog beskrivelsen af de enkelte løb, også mht. evt. Early Start.
Den samlede pris for hele løbsserien er – ganske uhørt uændret!!! – nemlig 800 kr. inkl. gebyr for alle syv løb og en megastor, flot medalje (ingen skjulte gebyrer), og der er samlet tilmelding til alle syv løb via denne tilmelding. Det er ikke muligt at tilmelde sig færre end den samlede pakke af løb, og det er ikke muligt at få medalje, hvis man ikke er tilmeldt løbsserien fra start. Tilmeldingen åbner 11/11 kl. 11:11, og der udbydes 100 pladser til salg. Løbsserien aflyses (og deltagerbetaling tilbagebetales) ved færre end 25 deltagere. Det er ikke muligt at fravælge medaljen. Hver tilmelder kan kun tilmelde to personer.
Det er ikke muligt at tilmelde sig de enkelte løb efterhånden, da flere af løbene udelukkende har MMMM-deltagere med.
Der er ikke refusion for løb, man ikke kan deltage i, og medaljen udleveres først efter sidste løb til alle, der har gennemført mindst seks af de syv løb.
Der gives rabat på 50 kr. til DHK-medlemmer. Tilmelding tjekkes mod medlemsliste, og snyd medfører annullering uden tilbagebetaling.
Medaljebilledet er foreløbigt og med forbehold for ændringer.
Vi er glade for at kunne fortsætte denne sjove tradition for halvmaratonløbere i det midtjyske, og vi håber, at rigtig mange igen vil være med til at hjælpe os med at gøre konceptet til en succes!
Spørgsmål til løbsserien kan rettes til BMICannonball@hotmail.com eller direkte til de enkelte arrangører.
Yderligere info
Tilmeldingen starter 11/11 kl. 11:11 på Sportstiming – kun 100 pladser.

