Ree Park Safari Run

Site Overlay

Ree Park Safari Run

Løbsdato: 28/04/2019
starttid, fra kl : 00:00:09
Adresse: Stubbe Søvej 17, 8400 Ebeltoft, Danmark
Gravlev, Østjylland
Distancer: 5 km., 10 km., 3 km
Pris: 169,00 (børn og 269,00 voksne . Dertil kommer et tilmeldingsgebyr på 10kr.
Underlag: Andet, Asfalt, Grus, Græs, Sand, Skovsti
Specialløb: Adventure (løb, ocr)
DAF OPMÅLT DISTANCE: Nej
Chip: Chip tidstagning
Rute bemærkninger: Betydelige stigningerBetydelige stigninger
Rutebeskrivelse

3 distancer der alle afsluttes med 3km inde i selve Ree Park Safari Park. Alle 3 distancer starter på Stubbe Søvej (lige udenfor Ree Parks hovedindgang). 3km løbet foregår udelukkende inde i parken. 5km løbet starter med 2,5km udenfor parken på asfalt, inden man løber ind i parken på bagsiden. 10km rutem starter med 7,5km ude i naturen og skoven vest for Parken, inden man løber ind i parken på bagsiden. Startnummeret giver adgang til Parken resten af dagen, så man har god tid til at se dyrene. Der er mulighed for tilkøb af grillpakke. Løber afvikles over 2 dage ( Lørdagens løb er udsolgt). Der er præmier til alle M/K vinderne af de 3 distancer.

Om Ree Park Safari Run

Ruten tager dig rundt på en smuk tur i safariparken, hvor du blandt andet kommer forbi Løvernes Katanga Hill, et fantastisk anlæg i bakket terræn med lange træbroer og en klippeformation på toppen i bedste Løvernes Konge stil. Glæd dig også til busksavannen, hvor geparderne med en topfart på over 110 km/t højst sandsynligt vil vinde bakkespurten og ikke mindst prærien, hvor de nordamerikanske sortbjørne holder til, og kan følge løbet fra deres udkigspost i trætoppene. Det bliver uden tvivl et unikt løb, og vi garanterer for en fantastisk og oplevelsesrig dag.

Yderligere info

10 KM TRAIL LØB

Specielt 10 km ruten vil være anderledes og mere krævende end de andre ruter, idet den nogle steder har momenter af trail. Både 5 og 10 km ruterne går uden for parken på en skøn natursti. Trailløb betyder, at stierne ikke er kunstigt belagte og der vil være flere brud i løberytmen, end hvis det havde været et almindeligt asfaltløb. Meld dig til 10 km ruten, hvis du ønsker ekstra udfordringer i et varieret terræn.

LØBET FOR HELE FAMILIEN

Ree Park Safari Run er et løb, hvor hele familien kan være med. Du kan vælge mellem tre forskellige distancer: 3 km (løb og walk), 5 km eller 10 km. Hele 3 km ruten forløber på broer og stier inde i parken, og selv de mindste børn kan være med. For de mere udholdende løbere er der 5 eller 10 km ruter. Lad dit pulsur blive hjemme og nyd oplevelsen med dyrerne i stedet for at fokusere på en god tid. Ruterne er ikke DAF opmålte, hvilket betyder, at de ikke vil være helt nøjagtige.