SAFARI – STAFETTEN

Løbsdato: 23/04/2020
By og landsdel: Gravlev, Østjylland
Ved Fredskoven 2, 8400 Ebeltoft, Danmark
Distancer: 5 km

Pris: 1399,- for et hold (3 personer).
Underlag: Andet, Asfalt, Grus, Græs
Specialløb: Stafet (løb, duathlon, triathlon, OCR)
DAF OPMÅLT DISTANCE: Nej
TIDSMÅLING: Chip
Rutebeskrivelse

RUTEN

Stafetruten starter ud med 2 smukke km i den djurske natur, hvorefter den fører ind i selve parken. Her når du lige at få et strejf af Nordamerika, inden turen går videre til den smukke afrikanske savanne, hvor girafferne strækker hals side om side med de kæmpestore næsehorn, der dovent følger med på sidelinjen. Inde i parken løber du på brede stier og broer, som fx ved Katanga Hill, hvor du fra de lange træbroer kan få et kig direkte ned i løvens gab.

Om SAFARI – STAFETTEN

RETS SJOVESTE FIRMAARRANGEMENT
Safari-Stafetten er et helt nyt koncept, hvor du og dine kollegaer inviteres til et anderledes firmaarrangement i dyrenes verden. Kontoret skiftes ud med safariparken på Djursland og hverdagens vante opgaver byttes ud med en 5 km stafet eller en 5 km walk rundt i og omkring Ree Park Safari. I bestemmer selv, om I vil tilbringe hele dagen i parken eller først kommer efter arbejde.

Løbet er muliggjort gennem et samarbejde mellem Aarhus Motion, Ree Park Safari og Karen Blixen Camp

STØT DE TRUEDE DYREARTER
Aarhus Motion har siden 2015 i samarbejde med Ree Park, samlet penge til Ree Parks arbejde for at bevare truede dyrearter. Som deltager i Safari-stafetten kan du deltage med god samvittighed på flere fronter. Udover at have fået pulsen op og rørt benene, bidrager du til Ree Parks arbejde med at beskytte truede dyrearter. 150 kr. af deltagergebyret går ubeskåret til Ree Parks Karen Blixen Camp i Kenya.

Karen Blixen Camp Trust støtter og driver en række aktiviteter i Kenya som alle målrettet arbejder for beskyttelse at dyrene og deres natur i det storslåede Masai Mara, herunder f.eks. krybskytte bekæmpelse og ’human wildlife konflikt håndtering’, uddannelse af lokal befolkning, skovplantnings projekter og meget meget mere. Igennem KBCT kan vi garantere at støtten går ubeskåret til naturbevarelsesprojekterne og ikke ædes op af administration under vejs.

Yderligere info

DET FÅR I:

  • En fantastisk dag/aften med dine kollegaer
  • Fri adgang til parken fra kl. 10.00
  • En enestående løbe-/gåtur på 5 km
  • Professionel tidtagning
  • Væskedepot
  • Lækker grillbuffet i ægte safari-stil
  • 1 stk. drikkevare pr. deltager til maden (øl/vand/vin)