Samsø ULTRA 2020

Løbsdato: 13/06/2020
By og landsdel: Nordby, Samsø, Østjylland
Præstegyden 2, 8305 Samsø, Danmark
Distancer: Halvmarathon, Marathon, 60 km, 100 km

Pris: 150 - 750dkr
Underlag: Andet, Asfalt, Grus, Græs, Sand, Skovsti
Specialløb: Stafet (løb, duathlon, triathlon, OCR), Trailløb (løb), Ultraløb (løb)
DAF OPMÅLT DISTANCE: Nej
TIDSMÅLING: Nej
Rute bemærkninger: Betydelige stigningerBetydelige stigninger
Rutebeskrivelse

Ruten er en 100km rute Samsø rundt. Den består af ca. 16% asfalt, resten er grusvej, stier, græs (højt….), sand strand, sten (mange….) strand osv.

Distancer:

  • 100km
  • Nyt i 2020! Del en 100km som stafet i 3 eller 5
  • 60km
  • 2 forskellige marathon ruter – de først 42,2km og de sidste 42,2km
  • ½ marathon

Om Samsø ULTRA 2020

Baggrunden for løbet her er at give alle mulighed for at opleve hele Danmarks natur i èt løb!

Midt/Vestjyllands lyng og hede
Fyns Bøge Skov
Sjællands bløde agerbakker
Mols Bjerge
Søndejysk Marsk
Nordsjællands rullestens kyster
Vesterhavets strand (i lille udgave…)
Samsø’s engen unikke Stavns Fjord
Løbet er tænkt med udgangspunkt i et Ultra Cannonball løb. Så enkelt, simpelt, billig og ikke mindst socialt som muligt. Her er det oplevelsen og det sociale samvær – før, under og efter løbet, som er i højsædet.
Vi løber ikke for at sætte rekorder, men for at få en god oplevelse. Og så måske lige løbe lidt hurtigere end sidste år…

Løbet er et af de eneste i landet som tilbyder en 100km rute som én lang rute. Løbet erogså det eneste i landet som tilbyder 2 marathon på 2 forskellige ruter – på samme dag.

Trail eller bare natur? Tjaaa, det er op til Jer at bedømme. For at komme øen rundt må man ud i terrænet. Fælles for ruterne er at der er valgt mindst muligt asfalt. Nemt, for der er nemlig ikke så meget asfalt… Til gengæld er der valgt mest muligt grusvej, sti, krat, skov, græs, gedespor og ingen spor. Der forekommer længere stræk uden sti, så som strand o.lign.