SejerøRunden

Site Overlay
Løbsdato: 25/06/2022
By og landsdel: Sejerø, Midt- og Vestjylland
Nordbyvej, Sejerø, Danmark
Distancer: 5 km., 10 km., Halvmarathon
Pris: 100 - 175 kr
DAF OPMÅLT DISTANCE: Nej
TIDSMÅLING: Chip
Rutebeskrivelse

Blå rute – 5 km

Den blå rute er til 5 km løb og gang.

Ruten starter på idrætspladsen, hvor man drejer til venstre og følger Sejerøvej ud gennem Nordby til svinget før Golfbanen. ved vandposten svinger man til venstre ad Knudevejen til den Gamle Vestre skole. Man fortsætter til Såen, hvor der er en vandpost ved Belevue. Ruten fortsætter gennem Sønderby forbi Minigolfen til telefonhuset, hvor der drejes til venstre til målet på idrætspladsen.

 

 

Gule rute – 10 km løb

Den gule rute er til 10 km løb

Ruten starter på idrætspladsen. Man drejer til venstre og følger Sejerøvej ud gennem Nordby og fortsætter forbi forbi vandposten og golfbanen til Snerup krydset, hvor man drejer til venstre ad Vestervej over Lerbæks Ås. Man fortsætter ad Vestervej gennem Såen (vandpost ved Bellevue) gennem Sønderby forbi telefonhuset op gennem Sejerby til Kirken. Her er der en vandpost og man drejer til venstre ad Kongstrupvej til krydser, hvor man drejer til venstre ad Sejerøvej. Man fortsætter forbi Campingpladsen til krydset ved Fribrøndsvej (før Hønsefarmen), hvor man drejer til venstre og fortsætter op til Brugsen. Her drejer man til højre og fortsætter gennem Sejerby til idrætspladsen og målet.

 

Rød rute – halvmaraton løb

Den røde rute er til halvmaratonløbet

Rute starter på idrætspladsen. Man drejer til venstre og følger Sejerøvej ud gennem Nordby og forbi vandposten ved Knudevejen, forbi golfbanen og videre forbi Snerup ud til Gniben. Du drejer til højre ud til parkeringspladsen ved fyret, hvor der er en vandpost. Herefter løber du tilbage og fortsætter ligeud ad Gniben til den gamle Vester Skole. Her drejer du til højre og fortsætter gennem Såen (vandpost ved Bellevue) og gennem Sønderby. Du fortsætter forbi telefonhuset og gennem Sejerby til vandposten ved Kirken. Her fortsætter du ligeud ad Mastrupvej forbi Sejerø Ældrehjem og ud forbi Lejrskolen (vejpost) til Mastrup, hvor der er en vandpost. Du løber rund i Mastrup ad Malurtvej og Ryevej inden du løber tilbage ad Mastrupvej til Lejrskolen. Her drejer du til højre og fortsætter op ad Møllebakken til vandposten i Kongstrup. Herfra går turen ad Kongstrupvej og Sejerøvej forbi campingpladsen og Hønsefarmen til Rensningsanlægget, hvor du drejer til venstre til idrætspladsen og målet.

 

Om SejerøRunden

Yderligere info

Kære Løbere

Efter en pause på to år prøver Sejerø Idrætsforening og Sejerø Golfklub at gennemføre Sejerø Runden i år. Vi tror på, at myndighederne får pandemien under kontrol så vi kan mødes og løbe en tur på Sejerø

Vi har normalt afholdt Sejerø Runden den første weekend i juli, men vi vil ikke konkurrere med Tour de France start i danmark. For at få kalenderen til at gå op med hensyn til andre arrangementer, har vi valgt at gennemføre løbet lørdag den 25. juni.

Vi glæder os til at gense tidligere deltagere og nye deltagere, der vil prøve kræfter med ruterne på Sejerø

Sejerø Runden arrangeres af Sejerø Idrætsforening og Sejerø Golfklub