Skagen Marathon 2023
Løbsdato: | 07/10/2023 |
starttid, fra kl : | 10:00 |
Adresse: |
Fiskehuskajen 2V, 9990 Skagen, Danmark Skagen, Nordjylland |
Distancer: | 5 km., 10 km., Halvmarathon, Marathon, 30 km |
Pris: |
Marathon - 500 kr. Grenen Trail (30 km) - 450 kr. Halvmarathon - 400 kr. Halvmarathon Walk & Talk - 400 kr. 10 km - 220 kr. 5 km - 165 kr. |
Underlag: | Asfalt, Grus, Græs, Sand, Skovsti |
Specialløb: | Adventure (løb, ocr), Walk (løb), Trailløb (løb) |
DAF OPMÅLT DISTANCE: | Nej |
Chip: | Chip tidstagning |
Rute bemærkninger: |
![]() |
Naturen og terrænet rundt om Skagen er fantastisk til løb, det flade landskab betyder, at du ikke skal bøvle med bakker, men i stedet kan fokusere på selve løbet og den betagende natur. Marathon ruten fører dig gennem skove, langs med mark- og landeveje, kysten og den skønne by Skagen. Det er ikke kun den varierede natur og de flotte scenerier der gør ruten til en meget behagelig en, den varierede undergrund betyder også at du ikke bliver helt så træt i fødderne, som hvis den udelukkende var på asfalt.
Under løbet vil du komme forbi mange flotte og ikoniske steder, såsom den Tilsandede Kirke, der i 17’hundrede tallet faldt til offer for den ekstreme sandflugt der på det tidspunkt hærskede i området.
Hulsigstien er også et specielt highlight, en lille sti der fører gennem det vidunderlige hede landskab lige syd for Skagen. Skagen er en meget charmant by med mange historiske bygninger og under løbet vil du komme forbi flere historiske monumenter, Drachmans hus og Vippefyret er blot to eksempler.
Skagen Marathon fører dig gennem de naturskønne omgivelser i Toppen af Danmark. Ruten går blandt andet gennem Skagen Plantage, Grenensporet og små veje gennem Skagen by. Under løbet vil trafikken i Skagen delvist blive spærret for at sikre deltagernes sikkerhed.
Marathon-distancen opnås ved at løbe Halvmarathon ruten to gange.
Start og Mål er på Lystbådehavnen.
Om Skagen Marathon 2023
Lørdag den 07. oktober kl. 10.00 går startskuddet til årets smukkeste løbeoplevelse - Skagen Marathon.
Der vil være mulighed for at løbe Marathon, Trail, Halvmarathon (Halvmarathon findes også som Walk & Talk, 10 kilometer og 5 km, og for børnene vil der være et Børnemarathon, som er samme tid og rute som 5 km.
Ruterne lægges i naturskønne omgivelser i og omkring Skagen. Så kom ud og oplev den smukkeste del af Nordjylland.