Taste & Run

Site Overlay
Løbsdato: 14/05/2022
By og landsdel: Hundested/Frederiksværk, Hovedstaden
Amtsvejen 280, Hundested, Danmark
Distancer: 12 km
Pris: 599
Underlag: Asfalt, Grus, Græs, Sand, Skovsti
Specialløb: Walk (løb)
DAF OPMÅLT DISTANCE: Nej
TIDSMÅLING: Chip
Rutebeskrivelse

Taste & Run er Danmarks eneste oplevelsesløb, der meningsfuldt kombinerer motion, naturoplevelser, gourmetmad, hygge og sjov.
Taste & Run – en oplevelse for både foodies og “footies”.

Om Taste & Run

Taste & Run er Danmarks oplevelsesløb for motionisten, der samtidig gerne vil nyde klimavenlig gourmetmad og noget af Nordsjællands smukkeste natur. Deltagerne kommer sanseapparatet rundt med duften af skov og eng, udsynet over Roskilde Fjord, en hyggelig samtale med en god – eller ny – ven, følelsen af skovbund og landsbygade under fødderne og hele Halsnæs’ spisekammer på tungen. Velkommen til Taste & Run – der i 2022 løber af stablen for anden gang.

Yderligere info
I Frankrig kan du smage vine til Marathon du Medoc, Belgien byder på ekspertbrygget øl til Great Breweries Marathon, og til Krispy Kreme Challenge i North Carolina er der donuts på menuen. Nu har Danmark fået sit eget oplevelsesløb med sunde, lokalt producerede fødevarer – og dertil en helt særlig oplevelse i Nordsjællands naturskønne Halsnæs.
Du kan også lokke dine mindre motionsglade venner med, som hellere oplever med øjnene og tungen – 12 kilometer skal I nok blive klar til, når du åbner Halsnæs’ spisekammer for dem.
Ved toppen af Roskilde Fjord ligger det over 240 år gamle gods Grønnessegaard, som er løbets base, omgivet af skov, søer samt et rigt og mangfoldigt dyreliv. Du kommer til at dele natur med and, fasan, rådyr, kronhjort og isfugl på din tur igennem Grønnesse Skov, som står sommergrøn og frodig i juli.
På godsets gårdsplads står Taste Village klar til at tage imod deltagerne. Her vil de mange lækre produkter, som smages på turen, kunne købes, når løbet er slut. Smid dine ting i garderoben, og gør dig klar til en løbetur ud over det sædvanlige.
Men her slutter det ikke. Hele oplevelsen er først fuldendt med middag og overnatning på det stemningsfulde, gamle gods. Nøgleordet er stadig gourmet, når erfarne kokke anretter en menu a la Halsnæs lokal – med vinmenu. Indlogér jer på et af godsets charmerende værelser, eller tag den fulde naturoplevelse i eget telt i haven. Morgenmad på godset kan også tilkøbes, og dagen derpå kan bruges på at opleve området på egen hånd. Anbefalinger til seværdigheder og oplevelser sendes til deltagerne på forhånd.
Den lokale fødevaresammenslutning Spisekammer Halsnæs er garant for lækre og ansvarlige smagsoplevelser hele vejen igennem. Den almennyttige forening arbejder for at fremme lokal produktion af klima- og miljøvenlige fødevarer med fokus på god dyrevelfærd og fremragende kvalitet.
Sådan forløber dagen:
Indskrivning og information har åben 8:30-18:00
Hent dit startnr. – tjek ind til camping – hent din middagsbillet.
Taste Village er åben 9-18
Smag lidt mere på Halsnæs – vores sponsorer er parat.
Vi sender løbere af sted i heats af 50 – køb den starttid der passer dig.
Du har 4 timer til at gennemføre rutens 12 skønne kilometer. Underlaget er hele vejen primært grus- og natursti.
TID: 14. maj 2022 løbsstart kl. 10 – der afsendes i heats.
STED: Grønnessegaard Gods, Amtsvejen 280, 3390 Hundested
__________________________________________________
GOURMET MIDDAG:
Taste & Run byder på gourmet middag som afslutning på løbet.
Der serveres 3-5 retter i Grønnessegård Gods fantastiske Festsale.
Menuen er kreeret af professionelle kokke af de gode lokale råvarer.
Gourmet middag koster 700 kr.
Drikkevarer tilkøbes under middagen.
OVERNATNING I EGET TELT:
En teltplads inkl. morgenmad koster 200 kr. pr. person.
Der vil være toilet- og badevogn samt strøm tilgængelig.
OVERNATNING I CAMPINGVOGN:
En vognplads inkl. morgenmad koster 500 kr. og gælder for 2 personer.
Der vil være toilet- og badevogn samt strøm tilgængelig.
OVERNATNING I LUKSUSTELT:
Et luksustelt inkl. morgenmad koster 1400 kr. og gælder for 2 personer.
OVERNATNING I VÆRELSE:
Et skønt opredt værelse inkl. morgenmad koster 1400 kr. og gælder for 2 personer.
Der er delt toilet- og bad i tilknytning til værelserne