Tunø løbet

Løbsdato: 28/08/2020
By og landsdel: Tunø by, Østjylland
Tunø Hovedgade 1, 8300 Odder, Danmark
Distancer: 8 km

Pris: 349,- ( incl. færgen frem og tilbage fra Hou samt aftensmad på den lokale kro). Tilmelding åbner d. 01. maj 2020 ( der er kun 175 pladser)
Underlag: Asfalt, Grus, Græs, Sand, Skovsti
Specialløb:
DAF OPMÅLT DISTANCE: Nej
TIDSMÅLING: Chip
Rutebeskrivelse

Ruten er 8,5 km lang og den traditionelle startportal er skiftet ud med bovporten på færgen. Når færgelejet er passeret, går det videre ud på små, naturskønne stier. Ruten tager deltagerne med på en tur rundt om øen og byder både på panoramablik til Aarhusbugten og fantasktisk natur. Selvom Tunø kun er 3,5 km2, er der talt 694 plantearter og et meget rigt dyreliv. Der findes flere fugle og planter, som man ikke støder på andre steder i landet. Under hele løbet har man udsigt til vandet på ens højre side.

Om Tunø løbet

IDYLLISK LØBEOPLEVELSE OG ØBO FOR EN AFTEN

Når Tunøfærgen den 28. august 2020 lægger fra land, bliver det med 175 forventningsfulde løbere om bord, og der er helt sikkkert noget at glæde sig til! Der er lagt op til et noget anderledes løb, hvor startskuddet lyder i det øjeblik færgeporten går op, og præmien efter løbet er en (valgfri) dukkert i havet. Inden færgen atter sejler mod Hou, hygges der med en let anretning fra den lokale kro.

Omgivelserne for løbet er som taget ud af en Morten Korch film. Tunø byder på velholdte gamle huse, græssene køer og får og ikke mindst hav så langt øjet rækker. Desuden er Tunø en bilfri ø, så der er rig mulighed for, at få fyldt øregangene op med fuglekvidder og havets brusen.

Yderligere info

OMBORD PÅ TUNØ FÆRGEN

Tunø Løbet bliver ikke kun en løbsoplevelse, for eventyret starter allerede ved færgelejet i Hov, hvor den 30 meter lange M/F Tunøfærgen ligger klar. Der er otte kilometer fra fastlandet til Tunø og turen tager 55 minutter.

For at være sikker på at sukkerdepoterne ikke er tømt, allerede inden starten går, sørger vi for kaffe og en bolle undervejs.

TUNØ BY OG KIRKE 

Øens eneste by er en velholdt gammel landsby, der huser øens berømte vartegn, Tunø kirke, der ligger på en 17 meter høj bakke. Den adskiller sig fra andre kirker ved, at kirketårnet i 1801 blev forhøjet og indrettet som fyrtårn.