Motionsløb, ølsmagning & velgørenhed for skoven
Skovlystløbet kombinerer og fejrer alt det, vi værdsætter så højt: Sundhed, fællesskab, skoven - og smagen af god øl!
Hvorfor Skovlystløbet?
Vi har sammensat en lørdag formiddag, der bringer smil og glæde langt ind i den efterfølgende uge og samtidig bidrager til kommende generationers evne til at gøre det samme. For hver deltager planter vi nemlig et træ i en dansk folkeskov via vores venner fra Growing Trees Network. Din indsats bidrager altså direkte til bevarelsen af vores grønne arv.
Ruten fører dig gennem en af landets mest betagende skove med dens snoede stier, stejle skråninger, dybe skovsøer og bølgende landskaber. Du kan løbe eller gå distancen sammen med familie, venner eller kolleger. Din firbenede bedste ven er også meget velkommen, så længe den er i snor. Vores fælles fornøjelse fortsætter efter målstregen med en alkoholfri ølsmagning, lækre snacks og en fejring af dagens hurtigste løbere.
Løb 5 eller 10 km i Rude Skov
Ruten består af et moderat udfordrende loop på 5,26 km gennem Rude Skovs smukke, kuperede terræn.
Hvis 5 km ikke er nok, kan du løbe ruten to gange. Savner du endnu en udfordring, kan du jo forsøge dig med en "negativ split", hvor du løber sidste omgang hurtigere end den første.
Er du ikke så konkurrencepræget, kan du også vælge at gå de 5 km. Vi har plads til alle løbere, så dagsformen og temperamentet kan sagtens styre slagets gang. Du skal bare være i mål inden 2 timer.
Se den præcise rute her:
Skovlystløbet - Nordsjælland 2026 (5,26 km rute)
Early bird → 31. marts
Som arrangør er det altid en fordel med en tidlig tilslutning. Derfor belønner vi dig med en fin rabat, når du tilmelder dig senest 31. marts. Så har du også god tid til at træne op til distancen eller en ny personlig rekord. Løbere under 16 år på løbstidspunktet får denne rabat helt frem til løbsdagen.
OBS! Er I en gruppe på mere end 10 deltagere? Få en gruppepris ved at skrive til tom.nicolaisen@dgi.dk
Prisen inkluderer:
Startnummer, tidstagning & finisher-medalje
Præmier til de hurtigste!
Goodiebag med øl og flotte sponsorgaver
Alkoholfri ølsmagning ved målstregen
Et træ plantet i dit navn - og tilhørende folkeskovscertifikat
OBS! Der er særligt tilpassede goodiebags og smagning til deltagere under 16 år.
Plan for dagen
9.30 - 9:45 Ankomst Udlevering af startnummer, opvarmning og en kort briefing
10:00 Starten går! Løb eller gå 5 eller 10 km
10:20 - 12:00 Mål Medalje om halsen og goodiebag på ryggen
10:30 - 12:30 Ølsmagning Nedkøling med et udvalg af alkoholfrie øl i gavmilde mængder
11:30 - 11:45 Præmieuddeling Med røde kinder og øl i hånden fejrer vi dagens gazeller
12:30 Afslutning Tak for denne gang! Vi sender dit folkeskovscertifikat i en e-mail - og så ses vi igen næste år!
1-2-træ! Vi passer på skoven og miljøet
Medbring egen drikkeflaske med vand. Hvis du er rigtig sej, tager du også din egen ølsmagekop med i rygsækken - så kan vi spare på plastikkrusene.
Kig din goodiebag igennem og efterlad gerne det, du ikke har brug for i det dedikerede område.
Efterlad skoven som du fandt den. Vi sørger for effektiv affaldssortering.
Hvornår har du sidst fortrudt en løbetur?
september 26, 2026 10:00
Tilmelding åbner: juli 16, 2026
Tilmeldingsdeadline: september 26, 2026
Tilmelding dagen: Nej
Kongevejen 464, 2840 Rudegård, Danmark
Warning: Undefined variable $decodedDistances in /var/www/motionskalender.dk/public_html/wp-content/plugins/mk-events-manager/templates/single-event.php on line 1006
Warning: foreach() argument must be of type array|object, null given in /var/www/motionskalender.dk/public_html/wp-content/plugins/mk-events-manager/templates/single-event.php on line 1006
Ikke specificeret
Fra 195.00 DKK
5 km - kr. 245,-
10 km - kr. 295,-
Kids 5/10 km - kr. 195,-
Begynder • Tidsgrænse: Ingen tidsgrænse
Ikke angivet
Chip tidtagning
Ubegrænset
Nej
Skovsti
Motionsløb, Trailløb
Ingen rutebeskrivelse tilgængelig.
Arrangerer begivenheder siden 2026