Begynder guide til triathlon udstyr

 

 

Hvis du gerne vil begynde, at dyrke triathlon, så er det vigtigt, at du har styr på udstyret til det.

Følgende artikel er dels tjekliste og dels guide til, hvilket og hvad for noget triathlon udstyr du bør købe.

I nedenstående punkter er listet såvel de åbenlyse, som de mindre åbenlyse. Det er altså alt fra selve cyklen til specifikke trænings orienterede svømmefødder, som kan hjælpe dig med at forbedre dine tider i vandet.

Våddragt

Alt efter, hvor i verdenen og i hvilken sæson du har tænkt dig at træne svømning, så vil du med god sandsynlighed få brug for en våddragt.

Du kan selvsagt træne indendørs i svømmehaller. Men oftest vil selve triathlon stævner og konkurrencer foregå på og i åbent vand.

Ud over at en våddragt sørger for, at du kan holde varmen i vandet, så vil den også øge din opdrift. Det betyder med alt sandsynlighed, at du vil komme til at ligge mere vandret i vandet og derved også kan svømme hurtigere.

Hvis du er helt nye og skal vælge din første våddragt vil jeg anbefale at læse dette indlæg om begynder våddragter.

Godt ekstra råd: Selvom det kan virke en smule obskurt, så skal du måske overveje at klippe lidt i din splinternye våddragt. Ikke et hvilken som helst sted dog. Men nede omkring fødderne. Klipper du et par centimenter af omkring anklerne vil du nemmere kunne skifte ud af våddragten når du skal gennem transitionen over til cyklen og ud af din våddragt.

 

Svømmebriller

Triathlon svømmebriller kan virke som en meget lille og uvigtig del af dit samlede triathlon sæt. Men køber du først et par forkerte svømmebriller og kommer afsted med dem, så kan det ødelægge et helt løb for dig.

Hvis dine triathlon svømmebriller ikke sidder korrekt på dig og passer dig, så vil det resultere i, at der kommer vand ind i løbet af svømmedelen. Tjek altid om størrelse og form passer dig ved, at de sidder fast på dig, selv uden stroppen omkring hovedet.

Fro at undgå dug kan du med fordel benytte dig af en antidug spray eller lignende midler. Sørg for ikke at gnubbe fingrene på indersiden af glasset (alt for meget).

Hvis du ved, at løbsdagen foregår udenfor med høj sol, så bør du overveje at købe eller bruge briller med et par med UV beskyttelse.

 

Cykel

Cykler er måske det udstyr som hører til triathlon som typisk er dyrest. Samtidig er det også det stykke udstyr som kan svinge mest i pris. Det kan variere fra en pris som kan synes helt billig til fuldstændig rablende vanvittig.

Det er vigtigt at huske på, at du principielt får mindre for pengene des dyrere en cykel du køber. Sagt på en anden måde får du en del mere og bedre cykel for hvert prishop i prislejet 5000-25.000 mens du får knap så meget mere cykel for hvert prishop i prislejet 25-50.000, for da slet ikke at snakke om de næsten mikroskopiske forskelle der er mellem cyklerne i prislejet 50.000 og derover.

 

Sokker

Igen, på ligefod med svømmebrillerne, virker sokker oftest til at være en relativt ubetydelig bestanddel af dit samlede sæt af triathlon udstyr.

Men igen ligesom med svømmebrillerne er det dødvigtigt, at du har styr på og har fået købt de helt rigtige sokker.

Nogle triathleter kunne aldrig drømme om at bruge sokker, fordi det at tage dem på kan syntes som spild af dyrebar tid i transitionerne.

Andre får vabler bare de tænker på, at udføre et triathlon uden.

Hvis du dog hører til gruppen, der har brug for at bruge sokker er det vigtigt du vælger nogle med dobbeltlag som let frigiver fugt. Du kan derudover overveje at købe et par neopren sokker til svømning i koldt vand .

 

Hjelm

Næsten lige så essentiel som selve cyklen. Uden den vil du til de fleste stævner ikke blive godkendt til start. Lige umiddelbart vil mit råd være, at du ikke behøver bruge en formue lige præcis på den del af dit triathlon udstyrs arsenal.

Den skal dog omvendt gerne bestå en række krav til sikkerhed og aorodynamik. Men det behøver du ikke grave dybt i lommen efter.

Godt ekstra råd: Når du skal ned og prøve hjem, så husk gerne dine solbriller/cykelbriller. Det er noget værre rod at købe en hjelm, som sidder dårligt med brillerne!

 

Korte svømmefødder / Zoomers

Et par korte svømmefødder (også kaldet zoomers) er i min optik et essentielt tilbehør til din triathlon træning. Når du skal svømme på en triathlon distance kan det være en rigtig god idé at spare kræfter i benene til såvel cykeldistancen til den afsluttende løbetur.

Det skal således også gerne udmønte sig i træningen. En nem måde at opnå dette på i træningen er ved at anvende netop korte svømmefødder. Med dem kan du med relativt lille kraftudøvelse med benene opnå samme fremdrift. På den måde ender dine arme med at skulle ”følge med” og du træner altså i højere grad arme end ben, hvorfor træningen forbereder dig mod en svømmedistance, hvor du kan kompensere med arme over ben.

Du kan finde en guide til at finde et par gode zoomers svømmefødder her.

 

Løbesko

Modsat foregående, så giver et par løbesko sig selv. Du kommer til at bruge lang tid på at trampe afsted på landevejen. Derfor er det også vigtigt, at du får dig et par stabile løbesko.

Lad være med at handle løbesko online, medmindre du i forvejen ved, hvilken model der fungerer for dig. Smut i stedet ned til den lokale løbe specialist butik. Oftest vil du her kunne få en løbetest, som kan hjælpe dig med at finde ud af hvilken model der passer dine fødder og krop bedst.

Godt ekstra råd: Køb og prøv aldrig løbesko om morgenen. Det lyder måske mærkeligt, men dine fødder hæver i løbet af dagen. Det gør de også i løbet af en løbetur. Det betyder derfor, at du bør prøve dine sko om eftermiddagen eller aftenen, hvis det er muligt, for at finde modellen og formen der passer dig bedst.

 

Elastik snørebånd

Smid nogle kvalitets elastiske snørebånd i løbeskoene og skær en god sjat tid af din transition. I stedet for at skulle rode med standard snørebånd kan du få virkelig geniale elastiske snørebånd. Det gælder både nogle, som har en fast længde og elastisk vidde. Men du kan også få nogle, som kan spændes på sammenlignelig hvis med standard snørebånd.

Du vil med sikkerhed komme til at undre dig over, hvordan du nogensinde har klaret dig uden.

Ud over at hjælpe dig til en langt hurtigere transition fra cykel til løb så vil et par elastiske snørebånd også sørge for, at dine sko ikke bliver for stramme, hvis dine fødder hæver meget op under løbeturen.

 

Solbriller

Nu har jeg allerede vendt, at du skal have solbrillerne med til når du skal prøve cykelhjelmen. Derfor skal du selvfølgelig også have købt dig et par solbriller. De er altså ikke bare gode, fordi man ser lidt mere professionel ud med sådan et par på.

Selvom det ikke er alle der nødvendigvis løber med brillerne på, så vil du med stor sandsynlighed se de fleste cykle afsted med et par solbriller eller gennemsigtige briller.

Ud over at skærme dine øjne for vinden, så vil et par solbriller også holde regn eller insekter ude og væk fra øjnene. Irritations momenter som kan undgås med et par gode briller og som kan lade dig fokusere på at ramme n god rytme på cyklen såvel som under løbe sekvensen.

 

Tri-dragt

Den sidste men essentielle del af denne guide og dit udstyr. Din tridragt. Den kan enten fås som 2-delt eller one piece. Det er et stykke beklædning, som er designet til at tørre hurtigt efter svømning og som du derfor kan have på under hele løbet. Den skulle derfor også gerne gå under din våddragt.

Det kan være en god idé at sørge for, at du køber en tri-dragt med puder, som gør cykelturen en smule mere behagelig.

Når du skal finde en god tri-dragt er det vigtigt du sørger for, at den sidder helt tæt til kroppen. Nogle af de bedre tri-dragter vil ligeledes have indbygget kompression, som hjælper dine muskler til at yde maksimalt.