Havsvømning: Alt du skal vide om emnet

af Morten R. Villadsen – Undervandsitet.dk

Svømning er en essentiel form for motion. Hele kroppen bliver trænet – både konditionsmæssigt, men så sandeligt også musklernes funktioner. Havsvømning kombinerer svømmedisciplinen med naturen. Det giver en fornemmelse af at være en sand svømmer, og hvis du virkeligt er motiveret, kan du endda deltage i konkurrencer.

Men der er et par ting, som du bør vide om havsvømning først. Både for at få ordentligt styr på disciplinen og de mange fordele: Men også tips til udstyr, samt forslag til hvordan du laver en ordentlig træningsrutine, der inkluderer svømning i havet.

Facts om havsvømning

Havsvømning er også kendt som open water-svømning. Navnet forklarer meget godt, hvad det egentligt går ud på: Du svømmer i havet, hvilket både er udfordrende og oplevelsesrigt.

I Danmark er vi stærkt omgivet af havet, og det gør havsvømning oplagt. Det kræver dog gode svømmeevner, da du helst skal være i stand til at kunne svømme langt. Du skal også være i stand til at håndtere bølger, strøm, og så fremdeles. Mange vælger at træne lange distancer i svømmehal inden de kaster sig ud i havsvømning.

Der er et par forholdsregler, som altid anbefales ved havsvømning. Først og fremmest bør du aldrig svømme alene. Hav gerne en eller flere træningsmakkere, som du kan svømme med. Planlæg gerne en rute på forhånd, eller hav i det mindste en idé om distancen. På den måde kan du undgå mange uforudsete overraskelser på havet.

Det er også altid en god idé at undersøge forholdene inden du tager ud på havet. Du og din træningsmakker bør blandt andet se på vinden, da den kan have ret stor indflydelse. Dernæst er der temperaturen, som har indflydelse på den beklædning, du bør bruge. Nogle gange er vejret simpelthen ikke passende til havsvømning, men andre gange kan det være helt perfekt. Strømforholdet bør også undersøges nærmere, hvis muligt. Du kan som regel danne dig et overblik, når du træder ned i vandet. Hav hele tiden tanker på strømmen – både for en sikkerheds skyld, men også for at optimere træningsforholdene når du er ude at svømme.

Da havsvømning jo foregår på åbent hav er det også vigtigt at vide, om vandet er nogenlunde rent eller ej. Svøm helst de bedste steder og undgå hav og søer, hvor der er for meget forurening.

Der er mange entusiaster for havsvømning i Danmark, og der er sket en klar stigning i populariteten. Vores geografiske udgangspunkt gør det i hvert fald oplagt at svømme i havet. Det kræver bare formen, svømmeerfaringen og ikke mindst den rette indstilling. Dertil får du brug for noget udstyr, og det bliver fokuspunktet nu.

Udstyr til havsvømning

Svømmebriller er et must, hvis du vil ud at svømme på havet. Med hovedet under vandet ofte, er det rart at fastholde et godt udsyn, og det er præcis hvad du får med svømmebriller. Udvalget af svømmebriller er dog stort, og derfor er det op til dig selv at vælge. Som udgangspunkt kan du sagtens bruge de samme svømmebriller som du bruger i svømmehallen, hvis ellers de er af høj nok kvalitet. Til udendørssvømning i havet bør du egentlig bare sørge for, at dine briller er tilstrækkeligt funktionelle. Kvalitetsforventningerne bør være lidt højere end ellers, da havsvømning kræver et godt udsyn. Orienteringskravene er nemlig højere.

Helt tynde briller bør nok overses i forbindelse med havsvømning, da de sjældent kommer med et 180-graders udsyn. Desuden sidder de heller ikke altid så godt som de lidt større briller. I open water svømning er der væsentligt mere naturlig modstand end ved indendørs motionssvømning.

Når du vælger briller bør du altså holde øje med:
Udsynet
Om brillerne er justerbare
Om brillerne dugger
Polarisering
Øjenbeskyttelse
Materiale

Mange producenter er i stand til at levere lækre svømmebriller, så mulighederne er mange. Det mest populære mærke blandt topsvømmere er Aqua Sphere. Tag derfor gerne et kig på deres produkter!

Dykkerbriller bør i den forbindelse også nævnes. For eksempel hvis du ønsker at klart udsyn selv når du er under vandet. Og naturligvis hvis dykning er en disciplin, som du særligt godt kan lide.

Du får også brug for en svømmedragt, hvis du ofte vil ud på det åbne hav. Der findes forskellige af slagsen, og her bør du vælge efter den svømmeteknik, du bruger. En crawl-våddragt er oplagt til open water svømning. Simpelthen fordi det er den mest effektive svømmeteknik på havet, og derfor kan du også lige så godt få en dragt, der passer til disciplinen. Du kan dog også få andre former for dragter. Hvis du vil svømme brystsvømning, kan du kigge efter andre våddragter. Der er som regel mange at vælge imellem, hvis du kigger godt nok.

Andre ting kan du også få brug for: Badehætte, gerne med en stærk og tydelig farve, så du kan ses på havet. Gul og rød er nogle gode farver, da de er ret synlige. Huer og sokker er gode, når vandet er koldt. Sørg for at materialerne er i orden, så beklædningsdelene isolerer nok. Du kan endda også have en havtaske med dig, som indeholder sikkerhedsudstyr. Gør selvfølgelig svømningen mindre effektiv, men bringer til gengæld mere sikkerhed.

Svømning i hav versus i svømmehal

De fleste af os er vant til at svømme i svømmehal. Det er det, vi lærer i skolen, og det er i svømmehallen, at vi ofte tager hen, når vi vil svømme for underholdningens skyld. De fleste svømmekonkurrencer er da også i indendørs bassiner, og derfor er det ikke overraskende, at vi føler os mere trygge her.

Det første og mest væsentlige punkt, hvor havsvømning adskiller sig, er vejrforholdene. I en svømmehal er det hele forudsigeligt og bekendt. Udendørs kan alt ske. Vind og vejr kan udfordre, der kan være stærke strømme i havet, og generelt er der mange ting at være opmærksom på med hensyn til vejret.

Dernæst er der orienteringen. Der er ingen baner på det åbne hav, og der er ingen striber i bunden til at orientere sig med. Start derfor ud med små distancer i havet. Lær at orientere dig før du fokuserer på andet – det er nemlig en ting, som man altid bør få absolut styr på fra start. Du kan blive bedre til at orientere dig, hvis du laver en svømmerytme, hvor du regelmæssigt stikker hovedet op og ser, hvor du er. Det kan for eksempel være ved hvert femte armtag i begyndelsen, og ved hvert tiende, når du bliver mere erfaren med havsvømning.

Fordelene ved svømning i hav er at det er en noget større oplevelse. Det er vildt fedt at svømme på havet. Det føles på en måde naturligt, og den højere sværhedsgrad stiller også krav til fysikken. Havsvømning giver altså resultater – du bliver både bedre til svømning, samtidig med at du får nogle fremragende oplevelser.

Aktiviteter og konkurrencer inden for havsvømning

Selvom mange typiske svømmekonkurrencer foregår indendørs, så er der også rigeligt med aktiviteter og konkurrencer på havet.

Det bedste eksempel er i triathlons og ironmans, hvor det typisk inkluderes. Her er havsvømning ret essentielt, og kræver derfor også indledende træning.

Der er også deciderede konkurrencer, der kun tager udgangspunkt i havsvømning. Kig selv efter kommende konkurrencer i open water. Dansk svømmeunion arrangører for eksempel flere officielle konkurrencer, og der bør desuden være mange lokale af slagsen.

Fra et professionelt synspunkt er åbent vand-svømning blevet ret stort. Der er afholdt verdensmesterskaber siden 1991. Her svømmes der tre forskellige distancer i havet: 5 km, 10 km og 25 km. Verdensmesterskaberne i open water er faktisk tidligere blevet afholdt i Danmark.

Ved de olympiske lege er det også en disciplin. Det har det været siden Beijing 2008. Men kigger vi endnu længere tilbage, har triathlon været på programmet siden år 2000.

Havsvømning er altså – på et konkurrencemæssigt plan – noget forholdsvis nyt. Populariteten stiger dog voldsomt. Både som amatør er der flere events, du kan tilmelde dig. Som professionel bliver mulighederne endnu flere.

Fastlæg en træningsrutine

Det er smart med en træningsrutine, hvis du vil i gang med open water svømning. Altså et program for hvornår du svømmer, hvor langt du svømmer, og ikke mindst hvor du svømmer. Der er meget, der skal inddrages i et sådant program, så det kræver måske en del research.

Dertil skal du også huske, at det er bedst at have svømmeevnerne 100% på plads, inden du kaster dig ud i lange distancer på det åbne hav. Din træningsrutine kan derfor begynde med træning i svømmehal, hvis du skal have finpudset enten evnerne eller formen. Der er selvfølgelig heller intet der står i vejen for, at indendørs svømning er inkluderet i dit træningsprogram. Det er faktisk rigtigt smart, da det giver dig mulighed for at træne svømning på et hvilket som helst tidspunkt. Særligt relevant når de udendørs omstændigheder ikke giver adgang til havsvømning.

Afrunding

Havsvømning er en særdeles spændende disciplin. Alle kan udføre det, for havet er gratis at opholde sig i. Det kræver egentlig bare, at du er en god svømmer, og at du har dit udstyr i orden. Fordelene er mange, så det er ingen overraskelse at havsvømning konstant vinder mere og mere popularitet blandt danskerne.

Hvis du i forvejen er vild med svømning, er det oplagt at gå skridtet videre til havsvømning. God fornøjelse![/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]